overstryge

o|ver|stry|ge

vb., -r, overstrøg, overstrøget (foran fælleskønsord overstrøgen el. overstrøget), overstrøgne (jf. §31-34) (forsyne med et dækkende lag; fare hen over); en overstrøgen el. overstrøget væg; et overstrøget areal; overstrøgne malerier