sammensværge

sam|men|svær|ge

vb., -r, -de el. sammensvor (foran fælleskønsord sammensværget el. sammensvoret el. sammensvoren), sammensvorne (jf. §31-34); en sammensværget el. sammensvoren el. sammensvoret partner; et sammensværget el. sammensvoret medlem; sammensvorne medlemmer; sammensværge sig (rotte sig sammen)