- blæseinstrument
- blæ|se|in|stru|mentsb., -et, -er, -erne
Dansk ordbog. 2015.
blæseinstrument
Look at other dictionaries:
Zink — (italiensk Cornetto, fransk Cornet a Bouquin, latin lituus), et forældet blæseinstrument, der i 16. 17. århundrede indtog den melodiførende stemme i instrumentalmusikken og, efter på dette område at være fortrængt af violinen, holdt sig i brug… … Danske encyklopædi
embouchure — em|bou|chu|re sb., n, r, rne (mundstykke på blæseinstrument; læbe og mundstilling ved spil på et blæseinstrument) … Dansk ordbog
Fagot — Træblæseinstrument … Danske encyklopædi
Naturtone — Naturtoner kaldes samtlige de toner, som man kan frembringe på et blæseinstrument uden anvendelse af mekaniske hjælpemidler, ventiler, bøjler og så videre, med andre ord, instrumentets grundtone, og dennes overtoner … Danske encyklopædi
Obo — En obo er et træblæseinstrument udviklet siden middelalderen af skalmejefamilien. Navnet kommer fra fransk hautbois (højt træ) … Danske encyklopædi
Oboist — En oboist er en person som blæer på en obo (træblæseinstrument) … Danske encyklopædi
basun — ba|sun sb., en, er, erne (et blæseinstrument) … Dansk ordbog
blæser — blæ|ser sb., en, e, ne (et blæseinstrument; person der spiller på en blæser; apparat der blæser luft; beruselse) … Dansk ordbog
fagot — fa|got sb., ten, ter, terne (et blæseinstrument) … Dansk ordbog
flageolet — fla|geo|let sb., ten, ter, terne (en høj, fløjteagtig tone; et blæseinstrument), i sms. flageolet , fx flageolettone … Dansk ordbog
