- øverstbefalende
- ø|verst|be|fa|len|deubøj. adj.
Dansk ordbog. 2015.
øverstbefalende
Look at other dictionaries:
Anders Bille — Rigsmarsk; (f 19. marts 1600 † 10. november 1657). Søn af Erik Jensen Bille til Rønnowsholm og hustru Mette Banner Andersdatter. Som ung i udenlandsk krigstjeneste han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4 … Danske encyklopædi
Falanks — 1. Falanks (græsk, flertal falanger), et finger eller tåled. 2. Falanks, en tæt sluttet formalion, særlig anvendt af grækerne. Dens oprindelse føres tilbage til den trojanske Krig, hvor grækerne skal have kæmpet i dybe hobe. Geleddernes antal var … Danske encyklopædi
Friedrich Ernst von Wrangel — (1784 1877). Preussisk officer, der 12 år gammel blev indrulleret i et preussisk dragonregiment. Som 14 årig udnævntes han til sekondløjtnant. Han deltog i napoleonskrigene sammen med blandt andet nordmændene Olaf Rye, Helgesen og Schleppegrell.… … Danske encyklopædi
Horns krig — 1644 1645 i Skånelandene opkaldt efter den svenske øverstbefalende Gustav Horn anses for en af de værste og mest brutale svenske plyndringskrige i Skåneland … Danske encyklopædi
Søren Norby — dansk søkriger, (død 1539). Deltog sandsynligvis i krigene mod Lübeck og Sverige i 1530. Chef for en eskadre under angreb på Ålandsøerne og straffetogter mod venden i 1509 og 1511 samt deltager i slag mellem danske og lybsk flåde ved Bornholm… … Danske encyklopædi
kommandant — kom|man|dant sb., en, er, erne (en militær øverstbefalende), i sms. kommandant , fx kommandantbolig … Dansk ordbog
